Lørdag til mandag
Vi har taget en uge ud af vores hverdag i Danmark for at tage på researchtur i California. I de næste dage vil vi køre hele turen igennem og sikre os, at kontrakterne er i orden og for at planlægge de sidste detaljer, så vores sommertur kan blive rigtig god for os alle.

Efter en laaang flyvetur op omkring Nordpolen og ned syd over, endte vi i San Francisco for nogle dage siden. Vi var spændte på, om grænsebetjentenes humør kunne have påvirkning på vores videre færd gennem lufthavnen. Heldigvis var de meget imødekomne, og da de spurgte ind til vores forehavende i Guds eget land, blev de vældig interesseret. Den detaljerede dialog skal vi skåne jer for, ”men grænsebetjentene så frem til at vi ankommer i juli måned”. Vi fik lidt bonus information om visum og andet godt til vores indrejse. Så kom næste spændingsmoment i vores ellers langsommelige rejse over Atlanten – har vi fået vores bagage med os hele vejen, eller er den havnet i Budapest? Lige så stille tøffede tre hele kufferter rundt på båndet og vi kunne derefter sætte kursen mod den ventende bil og køre ind til San Francisco.

Vi løfter opgaven


Mulige attraktioner undersøgesog


besluttes ?


Finn og hans medplanlæggere i San Francisco

San Francisco er en meget dejlig by,bygget på et meget kuperet terræn. De forestillinger, som mange har fra filmlærredet, om gruopvækkende politijagter ned ad de stejle bakker mod havnen i San Francisco, lever helt op til virkeligheden. Byens veje har så store hældninger, at der er indbygget trapper i fortovet. Byen er meget interessant. Vi har fundet mange spændende aktiviteter i byen, som vi glæder os til at underholde koret med. Efter en dag på 33 timer med tidsforskellen indregnet, lagde vi os tungt på sengene og faldt i søvn meget hurtigt med og uden lyd. Zzz…

Dagen efter var vi på visit i Sct. Peter & Poul Cathedral for at gennemgå koncerten med fader John, inden vi gjorde køreturen til nationalparken Yosemite, der er kendt for sin imponerende natur med voldsomme klippeformationer, imponerende vandfald og kæmpe træer. Det blev til flere ”nøøøj” og ”se der”. Vi kørte kl. 20 ind på Yosemite Bug, hvor koret skal overnatte i to dage. Det er et rigtigt back-packer sted inde i skoven. Her er der gode muligheder for at få afprøvet vandreskoene. Terrænet er meget kuperet!

Yosemite er smukt på alle årstider

Efter en rigtig god morgenmad på en solbeskinnet terrasse, pakkede vi bilen og satte gps’eren på vores næste destination midt ude i Nevada ørkenen! Vi er nu kommet halvvejs og har overnattet på et motervejshotel . Las Vegas venter nu forude med stegende temperaturer omkring de 37 grader Celcius.

(Godt at koret kun skal være i Las Vegas om aftenen, hvor temperaturen er mere udholdelig!)

Tirsdag til lørdag
Efter flere dages kørsel gennem ørkenen er vi kommet til et virvar af motorvejsfletninger og mange biler over alt. Det udløste spørgsmålet om, hvordan en cowboy finder vej uden GPS. Det spørgsmål lod vi hænge i luften, mens vi besøgte den danske kirke i Los Angeles.

Men lad os starte med at fortælle om de sidste dages forberedelser:

Vi forlod Yosemite efter en snak med den lokale Ranger om nationalparkens muligheder for os. Han var af typen der mente, at alle vandreture, hvad enten de var få timer eller flere dage længde, kunne anbefales. Så han ville derfor ikke foreslå nogen bestemt frem for andre på vores vegne. Det var nu heller ikke det vi havde forventet, så i stedet købte vi en hike- bog, som Svend senere vil hygge sig med for at finde de mest velegnede ture.

Vi satte vores ustabile Neverlost GPS med destination ”Las Vegas” og kørte ud af Yosemite ad en anden vej vil vi vil gøre til sommer. Vi har nemlig, med baggrund i besøget nu, besluttet at sommerens tur skal gå over Tioga-passet, som her i maj er lukket af sne. På den måde får vi set en masse spændende ting på vestsiden af Sierra Nevada-bjergene, bl.a. Saltsøen Mono Lake og Death Valley og køreturen bliver kortere frem til Las Vegas.

Vort bosted og værtinde i Las Vegas

Nå, men vi kørte så videre syd over gennem ørken og tørre bakkede landskaber. Forskellen mellem den frodige nationalpark og det vilde vesten er meget slående. Fornemmelsen af at være rigtig cowboy med sand i munden kommer helt ind i den kunstigt afkølede bil, der gør sit for at dæmpe udetemperaturen på omkring 35 grader C ned til lidt over 20 grader inde i bilen.

Denne turs største imødekommenhed – blandt rigtig mange – oplevede vi på vandrehjemmet i Las Vegas. Men vi måtte hurtigt videre og tog turen gennem en pseudo-samling af verdens største turistseværdigheder såsom Sfinksen, New York, Eiffeltårnet, Venedig, der alle ligger på hovedgaden, The Strip, i spillebyen.

Derfra rullede hjulene mod Grand Canyon for også der at finde udfordrende aktiviteter til de to dage vi vil tilbringe der. En snak med en Ranger i parken gav os vigtig information, som vi ikke ville kunne læse os frem til i nogen rejsebøger. Vejrforholdene for netop den periode vi er i grand Canyon er meget svingende fra sol til overskyet og regn med lyn. Derfor blev vi enige om at have en plan B i baglommen, hvis vi bliver forhindret i at tage på hike ned i dybet.

Grand Canyon som vi skal på hike ned i

På turen mod Stillehavet drejede vi af fra motorvejen og kørte et stykke på den legendariske Route 66. Her oplever man den ægte prærie og ser motels og cafe’er som vi ellers kun kender fra amerikanske film.

”Det er nu sidste aften, hvor vi ikke skal tidligt op i morgen”, som Tom så smukt udtrykte. Dagen derpå lavede vi aftaler med vandrehjemmet og Clairemont Lutheran Church, hvor vi skal give koncert. I aftalen indgår nu også bespisning og smalltalk med menigheden, når vi kommer til sommer.


Den danske kirke i Los Angeles, hvor vi skal synge


Afslutningsvis fik vi også mulighed for at kigge på nogen af de mere ”turistede” ting, som vi får bedre tid til på sommerens tur.

Finn Finder en skovbrand at forevige


Flyveturen kan blive lang – især om natten.

Vi ses derhjemme.
Finn the leader, Svend the driver and Tom the altmuligmand.