Vi startede dagen tidligt med morgenmad i Hotellets restaurant hvor vi kort efter satte kursen mod næste destination, Rizhao, ca. halvanden times kørsel derfra. I Rizhao skulle vi så synge koncert i Rizhao Cultural and Exhibition Centre, 2 dage før tid! Altså en væsentlig rettelse i programmet!

Vi nåede dårligt nok at lande og indfinde os på vores værelser før vi blev gelejdet tilbage i bussen med kurs mod Rizhaos marina hvor vi skulle frokostere på en maritim restaurant. Igen blev vi godt behandlet med rigelige mængder af mad og høfligt personale. Men ingen tjeneste uden modydelser og vi måtte da lægge ansigt til et gruppefoto bagefter til hotellets promotion hvilket vi gladelig gjorde.

Vi gik rundt om marinaen med kurs mod det store Stillehav ikke langt derfra. Vi blev dog noget skuffede da det viste sig at koste en anseelig sum at få hele koret igennem porten til Stillehavet. (De få strande der er i Kina er som oftest betalingsstrande).

Vi blev fra stranden fragtet til koncertstedet klokken ca. klokken 15, hvor vi snart fandt, at det ikke bare var et koncerthus, men snarere et sammenkog af DR´s koncertsal og lørdagsmarked på Stændertorvet, men 10 gange mere højlydt og prydet af underlige lyde og lugte og mange forskellige tørrede dyr, heriblandt krokodiller, frøer og skildpadder!
Vi fik så adgang til en mindre sal hvor vi kunne varme stemmerne op til aftenens forestilling. Vi sluttede af med vanen tro 30 minutters absolut tysna! Man tager vel ikke fejl hvis man siger at 80% af koret faldt i søvn på det hårde gulv.
Eftermiddagen derfra henstår i en blanding af ventetid, forvirring, kineserbørn i blå dragter, lys i håret og vimpler i mange farver. Som aftensbespisning havde vores kære guider fundet plastindpakket over-konserveret oversødet papmad frem samt alt godt fra underetagens sikkert udmærkede marked. Vi er dog kommet for at blive og måtte udbede os en anden form for bespisning for at undgå eventuelle dårligdomme.

Koncerten var en koncert uden lige. Publikum bestod mestendels af lokale børnehaver og en mindre skare musikinteresserede. Kakofonien omkring koncerten var ubarmhjertig og vores lille kor gjorde deres ypperste for at overdøve popcorn, slikkepinde, sodavand og hylende børn. Stakkels, stakkels vores solister der måtte kæmpe tifold hårdere! Flygelet der blev stillet til rådighed lod ligeså meget at ønske, ifølge manden der ved noget om det, Michael!

Flere gange undervejs tog annoncørerne mikrofonen og afbrød koncerten for at bede mængderne om at være stille… Dette så de også som nødvendigt midt i Michaels meget fine klaverstykke skrevet af Egil Kolind!
Så alt i alt en usædvanlig oplevelse ingen af os nogensinde glemmer.

Men humøret er højt og vi ser frem til i morgen hvor vi tager en tiltrængt fridag uden nogen planer!

Det er ikke til at fatte at vi kun har været her i tre dage!

Dagens rapport udarbejdet af,

Leinad Nesbokaj.