Selvom koret allerede havde kørt den lange, lange, LANGE rute fra Nanjing til Shanghai for at indlogeres på næste hotel, var vi ikke helt færdige med Nanjing. Der skulle nemlig afholdes koncert i Jiangsu Grand Theatre, så der stod endnu en mammut af en køretur foran os. Det betød også at vi skulle forbi vores alle sammens fantastiske bager kaldt Fragrance, der solgte de fantastiske specialiteter:

–          Butterdejspizza (der ærligt var rimelig god – slå den, dominos)

–          Undersiden af en burgerbolle foldet om noget salat, mayo, og kylling

–          Et fladt pølsehorn som man kender dem fra Føtex, dog uden pølse, men med bacon og ost i stedet.

(dog endte det med at et par stykker fra koret brugte deres skillinger på den Burger King, hvor vi blev pint ved at sidde på trappen til førnævnte BK og spise vores bagerspecialiteter)

I sidste ende var det dog hele turen værd, da selve koncertsalen underholdte ved at ligne Enterprise fra Star Trek, samt de nok bedste backstage faciliteter vi har set hele turen (virkelig, der var plads til alle medlemmer af vores kære rejsetrup i et rum, med masser af plads til overs). Michael fik sig en fantastisk overraskelse da der midt på scenen stod et Steinway-flygel, og at han rent faktisk kunne bruge sine færdigheder og få en fabelagtig lyd ud til publikum.

Aftensmaden blev afholdt i stedets egen kantine på den anden side af komplekset, og det foregik i bedste ”American-High-School-stil™, hvor vi gik hen til Artist-udleveringen og fik plakket en gang mad på fad, og derved fik besked på at sætte os ned og spise. Vi fik udleveret hønsefødder, gulerødder (no joke) og så var der ellers en gryde med ris der ikke ville havde set forkert ud i et kollektiv for kæmpe bodybuildere, så vi slog os løs.

Efter aftensmad lavede vi vores dejlige tradition før koncerter, 30 minutters afslapning med lukkede øjne (AKA: Egils tid til ikke at høre på larm fra alle os kanaljer), hvor selv herrerne kan finde ud af at tie stille (det siger en del).

Efter koncerten skulle vi stadig hjem, så fra vi gik fra scenen i fuld mundering (20:46) til vi sad i bussen klar til at køre (20:58) må havde slået en eller anden form for rekord. Klokken er nu 22:09, og udover diverse hvalrosser der har invaderet vores lille bus, så er der stille og ro.

Så bliver vi klar til endnu en koncert i morgen (wuhuu) og 2 dage til hjemkomst.

Dagens rapporter og anagram: Riffel-Mor Schlüter