17.10.2018

Solen begyndte at skinne fra en fuldstændig skyfri himmel over den skønne by Dresden, da de første sopraner begyndte at vågne. Årsagen var at flere af dem ville fejre Mikkel, som havde fødselsdag i dag. Så da klokken var 7:10 genlød det gode skib Schiffherberge Pöppelmann af fødselsdagssang sunget af de morgenfriske sopraner.

Men dagen var først begyndt, og mens herrerne begyndte at få øjne efter deres fællesaften i aftes, entrerede de morgenfriske sopraner den store tyske skibsmorgenmad. Den dejlige duft af skibskaffe fik dog de fleste af herrerne på benene, og inden længe var morgenmadsstuen helt fyldt med sangere som nød deres morgenmad.

Efter endt pakning og aflevering af tasker og kufferter ved bussen, stod folket i en pragtfuld kø på landgangsbroen, for at smøre en stor madpakke. Drengene udnyttede de mange lækkerier, og gik amok på det veldækkede bord på forenden af skibet. Herrerne stod og smådiskuterede om det spil Varulv, som kører i disse dage. Som en enkelt herre tørt konstaterede ”Jeg gider ikke gå ned og smøre en madpakke, når det er det rene Klondike med alle de sopraner.”

Afgangen var planlagt til 09:00, men først klokken 9:28 satte bussen sig i bevægelse, og vi forlod stille og roligt den skønne by Dresden som har været vores hjem de sidste 2 dage.

Bussen kørte nu af små veje gennem Dresden, forbi det slot som opfinderen af tandpasta havde bygget, og naboslottet som opfinderen af mundskyllevand havde ladet bygge i udkanten af Dresden. Drengene lyttede meget opmærksomt til hvad den højtærede korleder fortalte, og sendte endda klapsalver ned mod underetagen i bussen og den højtærede korleder.

Af små landeveje, langs med floden Elben, endte vi ved dagens højdepunkt, nationalparken Saechsische Schweiz og den naturskønne Basteibrüche, hvor vi både skulle tage gruppebilleder, men også få en ordentlig vandretur i en fantastisk natur med store klippeformationer og dybe afgrunde.

Vi havde dårligt nok forladt bussen før drengene stod på række for at tage billeder af de helt fantastiske klipper og af den utroligt flotte bro, som i sin nuværende form blev bygget i 1857! Og det i en højde på omkring 160 meter over det flade landskab som ligger på hver side af Elben.

Gruppebillederne blev taget, og grupperne forsvandt ud i den Saechsische natur! Nogle gik en rigtig lang tur, mens andre valgte den korte og meget enkle udgave der gik hen til et panoramaudsigtspunkt også tilbage til den café som lå i nærheden busholdepladsen.

Selv den kære herre, Frederik Frandsen, overvandt sin frygt for højder og kom ud til et af panoramaudsigtspunkterne, selvom det krævede stort mod at gå henover den 5 meter lange metalbro som lå mellem stien og udsigtspunktet! Men han klarede det og var faktisk meget stolt bagefter! Han fik endda taget et billede af sig selv stående med Basteibrüche i baggrunden som bevis!

Da klokken sagde mødetid efter vandreturen, manglede en gruppe. Heldigvis var de ikke låst inde nogen steder, men havde taget en helt anden tur end de andre grupper, og havde endda nået 2 færgeture på tværs af Elben. Men med lidt hurtig mobilkommunikation, blev det fastslået at de var så tæt på bussen, at vi lige så godt kunne vente på dem. Så vi blev kun 10 minutter forsinket i forhold til vores aftalte tid!

Dårligt nok var vi kommet ind i bussen før gruppeleder Darnell gav overetagen af bussen en starttone også blev der igen sunget fødselsdagssang for Mikkel. Underetagen prøvede at følge det tempo, som blev lagt på overetagen, men det var nærmest umuligt eftersom tempoet på de 2 etager var forskelligt. Derefter gik Darnell bussen rundt for at sælge ud af de små Smarties-pakker som Mikkel havde med, men måtte opgive, og gav dem i stedet gratis ud. Selv vores kære buschauffør, Søren, fik en pakke!

Størstedelen af herrerne sov på vejen mod Leipzig, mens drengene hyggede sig forrest på bussens 1. sal med musik, spil, sang og spisning af slik og andre mystiske, men meget sukkerholdige substanser.

Velankommet til Leipzig, kørte vi direkte til en af byens hovedveje og samlingssted for alle byens udrykningskøretøjer, og parkerede bussen. Herrerne blev sendt udenfor og lavede den klassiske bagagekæde, som sendte al vores bagage til en lille plads hvor vi kom til at fylde en hel del.

Efter uddeling af nøglekort og lidt informationer fra den højtærede korleder og vores producent, gik turen indenfor, hvor vi fik udleveret 1 internetkode pr mand og sengetøj til hvert værelse.

Og som lyn fra en klar himmel, gik internettet på vandrehjemmet ned i sneglefart. Det er beviset for, at en masse herrer, damer og drenge med mobiler, computere og andet elektronisk habengut loggede på, på én gang! Men heldigvis er nettet bedre her end de andre steder vi har boet!

Alle mand fik ret senge, og blev mindet om hvor ”fantastiske” puder man finder på vandrehjem her i landet. Vi kan hvert fald konstatere, at de her på stedet ikke har købt madrasser, dyner og puder i den sengetøjsforretning som ligger lige under vandrehjemmet, selvom det helt sikkert ville være noget nemmere og bedre for alle!

Vel installeret på vandrehjemmet, gik vi i samlet flok over på den anden side af gaden, hvor der er en græsk restaurant. Vi så frem til en god gang aftensmad. Men langt de fleste blev skuffede. Portionerne var meget små, og pomfritterne var nærmest på niveau med McDonalds.

Så det var en ret utilfreds gruppe, som indtog vandrehjemmet igen, hvor vores alle sammens madmor, Helene, stod klar med rester fra madpakkepakningen i morges. Den stod heldigvis på hendes fremrangende og meget kendte tunsalat, som hurtigt blev fortæret!

Drengene er nu lagt i seng, herrerne har holdt gruppeledermøde, er gået i byen for at se på forskellige former for te, og vi er klar til en ny dag med mange oplevelser her i Leipzig.

Dagens reporter:

Cajus Halonen

Kormor: Var I på den lange tur?
Drenge 1, 2 og 3: JAH!!!!
Kormor: Var det en god tur?
Dreng 1: Nej!!! Også på min fødselsdag!

Dagens citat:
Efter vandreturen, som for nogles vedkommende var meget lang.