20.10.2018

Torgau. En by, hvor der for 26.841 dage siden foregik et legendarisk møde mellem allierede modsætninger. En by, hvor uartige, ulidelige og uopdragne drengebørn clashede med deres seriøse, engagerede og ganske behagelige alteregoer i Torgau Schlosskirche, i skrivende stund for ca. 19.409 sekunder siden.

Dagen startede dog i Leipzig, hvilket jo næppe var en stor overraskelse for nogen. Ligesom i går bød morgenen på morgenmad, i dag med mulighed for at supplere cornflakes/crüsli og boller m. pålæg med en forrygende syntetisk yoghurt! Derefter gentog gruppe ø gårsdagens succes med at bruge typiske tyske repressionsmidler (tænk en omvendt DDR) til at tvinge både sopraner og herresangere ud i madpakkesmørelsens kunst, hvor det eneste benspænd var kravet om at inkludere rugbrød i det kulinariske kunstværk, som vores semi-præfabrikerede poser ellers udgør (tænk billige müeslibarer, Capri (u)Sun(d) og småkedelig klementin).

Velekviperede diffunderede vi i ordnede grupper ud i bussen og var snart on the road again. Busturen gik med det sædvanlige skærmmedieforbrug kombineret med snak, sang og ikke mindst nodesortering. Nodesorteringen er drengenes yndlingsritual, hvor vores fine noder bliver sat i orden efter Egils kyndige vejledning. Det skal facilitere, at vi kan synge vores repertoire i den rigtige rækkefølge, og det virker for det meste. For herrernes vedkommende endte et ugelangt spil varulv i en længe anticiperet finale med et for skribenten elendigt resultat.

Nok om bussen, den skal nok få mere storhed på mandag!

Efter vi ankom til Torgau og fik smidt vores kapper af i en udvalgt bygning godt m fra Schlosskirchen, gav Egil den klare besked (noget i stil med): ”Vi går direkte til Scholsskirken for at se, hvor vi skal mødes senere, og der skal ikke være nogen unødige stop eller svingærinder på vejen.” Det viste sig at være en tarvelig svær prøvelse at sætte gruppeledere på, da både drenge og herrer blev noget overraskede over, at voldgraven omkring slottet ikke var fyldt med vand, men af brune bjørne.
– Historisk spekulativ note – Brugen af bjørne i voldgrave i stedet for vand udløser ca. denne reaktion fra potentielle belejringshære, der ellers har medbragt små både for at krydse eventuelle voldgrave: ”Was das fuck ist das?”

Efter at have set kirkebygningen, som kun udgjorde en brøkdel af det store slotskompleks, spredte grupperne sig ud over Torgau som et rødt tæppe inkognito (læs: vi havde ikke kapper på). Nogle fandt supermarkeder med billig slik og chokolade, mens andre fandt en park. Alle spiste deres frokost, og for de, der var i parken blev der leget dåseskjul. Hyggeligt og morsomt, og ingen blev ramt af cyklister.

Så blev klokken 14.30 og vi mødte alle op til forprøve på det aftalte sted på det aftalte tidspunkt, wunderbar. Prøven gik grundlæggende fint, lettere forstyrret af turister, der ikke vidste, om de måtte gå ind, når vi stod og øvede. Og Egil legede med rummet og vores placeringer. Sandsynligvis er Egils plan at ændre opstilling hyppigt for at trække tiden ud, så han ikke behøver at sætte tempoet ned i satserne, når vi skal opfylde én times koncertkrav. Efter prøven var der afslapning og omklædning.

Tiden gik, og pludselig var det tid til at tage over til slottet, og med en fuldt oppustet koncertgejst svævede det røde tæppe ind i kirken til det, Egil mente var den bedste optræden på vores tur. Det var også en skøn atmosfære og en lækker præstation, så vi klappede lige os selv på ryggen, godt hjulpet på vej af Egils rosende ord.

Men så… var vi sultne. Slottet bød på mad og efter tvangssuppe kunne koret mæske sig i æggemad, kogte pølser, spegepølse, pasta- og kartoffelsalat samt juice. Der var også en æblekage, som langt fra rakte til alle kormedlemmer, men heldigvis var der også noget, der lignede sandkage. Det var dog ikke sandkage som vi kender det, men nærmere noget med æg… og schinken. Jep, skuffede drenge i hobetal lod sandskinkekagen ligge på tallerkenerne.

Hvorom alting er, drev vi atter ned til busserne og vendte snuden hjemad til Leipzig, hvor sopranerne blev smidt på hovedet i seng. Nu er der ingen der kigger på dem, så hvis de stadig er i deres alterego-skikkelse sover de sødt, men hvis ikke, så står de nok på hovedet, river tapetet af væggene og banker og stamper på vægge og gulve, som de plejer.

Værste hilsner

Hæng Ann Grethe Junglebi

Dagens citater:

Man skal ikke gå til svømning i 5 år, for så får man bare sukker om tirsdagen.

Ukendt dreng (måske Vitus)

Jeg er en hest med fire klovtær.. nej otte. ??

Ukendt dreng (måske ukendt)