Morgenen grå, dog ikke cement.
Nærmere bestemt nuancer af granit.
Endnu en nat i feberdrømmenes tunge folder
I hvert fald hvis man hedder David Fangel.

At få drenge på benene er ingen sag,
Men gamle mandekroppe med grus i maskineriet,
Brokker sig over mure og kinesiske timer,

Blikkene stene, fokuseret på salte chips og sodavand
Mens andre får tømt blærens tunge lod,
til duften af friturestegt kylling.

Avalon bliver spillet af d’herrer,
Og som flintesten slår de gnister.
De kunne vælge at bygge bro,
Men river i stedet ned.

Men som et jordskred kan ryste landsbyer,
Bliver rænkesmede og forrædere afbrudt i deres spil.
Tågede tinder afslører et fæstningsværk,
Der holder hunner, vildsvin og mongoler tilbage.

Første møde med muren er techno og røgkanoner,
Et virvar af farver og souvenirshops,
Vejen til muren er et stejlere ridt, både fysisk og psykisk sættes drenge og herrer på prøve.

Nu kunne man fristes til at tro, at en lang sætning som ovenstående ville afslutte en digtform som ovenstående, men nej. Det er bare mig og min kunstneriske frihed. Det der sker her i den lille passage er, at vi kører op ad bjerget i en shuttlebus, hernæst stolelift til toppen og får taget en række MEGET fornemme gruppebilleder. Alt sammen er i den skønneste orden…

SÅ: Her står vi så, på toppen af Verden,
Jeg må trøste herren Victor, der lider af højdeskræk.
Godt han har et flagskib af en gruppelederassistent,
Der tager hånd om drengene når de er svagelige,
Og kommer herrer til undsætning når højdesygen rammer.

Drengene tonser på muren, men kun for en stund,
For hældningen er så stejl at selv de mest speede drenge,
Må stoppe og få pusten,
når de mossede trin og den trange plads, får sveden til at pible og syren i benene til at rende.
Men når Kina leverer sine bedste vinkler som belønning, er udsigten værd at gå langt efter.

På tid løber Tristan, Malthe, Emil og Frederik,
Fra den ene ende af muren til den anden,
Nu er jeg ikke typen der praler,
Men 20 minutter, ville få selv Usain Bolt til at genoverveje sit hverv
Vi snakker 96 etager gået, mine damer og herrer.

Men hvem er de rigtige vindere?
Drengene sørgede for at ALLE kunne tage turen ned af bjerg,
PÅ KÆLK,
Alt i alt, en dag med op- og nedture, frem- og tilbageture og en af de der oplevelser der sætter sig på nethinden i en rum tid. Tak for oplevelsen!

Dagens rapporter og anagram: Fredende skrin far