Dag 9

Dag et eller andet i Kina. Det er sygt svært at holde styr på dagene. Så er vi på farten igen, så skal vi det ene og så det andet og SÅ holder vi i kø. Men hey, det er jo KINA! Det er for vildt! Dagen i dag begyndte efter en lang og stormfuld nat til soundtracket af fly der letter og lander i ét væk. Pludselig var det morgen. Man kunne gætte det ved den tunge fugtige lugt af herresved kombineret med højt CO2 niveau og et krydderi af skimmel. Umm. Så i bad. Hårtørreren på fuld smæk – det giver varmen. Morgenmaden var super, væk er hønsefødderne og de søde sager i ukendt bouillon. Næ kordrenge får toastbrød med marmelade og et spejlæg på toppen. I dag fik vi for første gang ægte, som sendt fra himlen, havregryn med varmt vand. Til dessert er der som i går tomater med sukker på. Dog har de søde kinesere fundet ud af at vi godt kan lide KAFFE! Så det er der styr på 😀 Efter morgenmaden havde vi en længere hvilepause og så gik turen ellers til byen i det vi troede var en ny bus og en ny chauffør. Men ak. Det var den samme kinesiske bus fra firserne i bedste brune stil som i går. Samme chauffør. Sjældent har vi oplevet så mange spændende overhalinger indenom og udenom personbiler, cykler, motorcykler, knallerter, rickshaws, traktorer og hvad der ellers er i trafikken af sjove ting. Bussen fik stille og roligt en mere og mere brændt lugt af smadret kobling, bremse og gearkasse. Det er skønt og kilder godt i næsen. Sæderne er lækre bløde og ret fleksible i ryggen – det er meget handy når bussen kun har ét gear – kombineret kænguru / ræser gear og der er kø. Selvom der er mellem 13 og 19 grader på værelserne, var det dejlig lunt udenfor. Da vi kom frem til Beijing Urban-Rural Century Plaza hvor vi skulle synge, blev vi mødt af synet af et temmelig stort indkøbscenter. Denne gang var der dog hverken levende eller døde dyr indenfor dørene (troede vi) men i stedet et fint og flot storcenter. Vi skulle så synge i et slags teater midt i bygningen. Det var i virkeligheden et stort auditorium med plads til ca. 650 personer. Vi fik at vide fra noget personale at der var næsten udsolgt. Det tegnede godt! Salen var uden førstesal som der ellers har været i de andre koncertsale, men rummet var imponerende. Scenen var stor, og det skulle vi få brug for viste det sig. Som til de andre koncerter skulle vi synge med et eller andet lokalt spirekor, men denne gang var det med knap 200 sangere!! Vi blev vist ind i et V.I.P. lokale med lækre møbler og tæppe på gulvet (store sager!) og der var fade med bananer, dåser med en slags sød kaffe blandet med store mængder koffein og noget der kunne have været havremælk. En sopran tænkte straks, at det var en god ide at spise fem bananer. Det var i hvert fald ikke Zacharias… Måske giver bananer hård mave? Det vil tiden vise… Efter forprøven skulle vi hvile os, som altid med lukkede øjne. Nu forstår I hvorfor det føromtalte tæppe var en kærkommen opgradering fra et koldt hårdt marmorgulv. Til slut havde kineserne sørget for at vi ikke skulle gå ned på vand. Der stod vel omtrent en kubikmeter flaskevand til os i omklædningsrummet. Som før-koncert-mad havde nogen sørget for Kentucky Fried Chicken. Det faldt i god jord hos drengene og var faktisk ikke dårligt. Selvom man jo savner de små stykker hamster med sesamfrø i friture som vi fik på den skumle frokostrestaurant i går. Musikken spillede på trods af tenorernes lettere slingren. Til sidst i koncerten var der dog liiidt trangt på scenen med alle de lokale kor, men det var sjovt at opleve som altid her i Kina. Der sker konstant noget nyt, mærkeligt, uforudsigeligt og spændende. Efter koncerten skulle vi liiige have et hurtigt billede, syntes kineserne, så det væltede op på scenen med børn i alle mulige i forskellige dragter. Vi er i sandhed et sjældent syn som vi står der badet i sved og glinser i spotlightets skarpe lys. Divaerne fra Roskilde. De syngende engle. De europæiske kanoner er sandelig kommet til staden og kineserne elsker det. Det er skægt! Efter omklædning fik vi en hurtig rundtur i centeret, altså med en lettere omvej selvfølgelig. Pludselig stod vi i kælderen omgivet af mange forskellige åbne akvarier fyldt med både levende og døde fisk, skaldyr, krabber, ål, frøer og et par skildpadder. Sådan er det i Kina – alt kan spises! Godnat fra Beijing.

De kærligste hilsner, Sanseløse Runars mor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait

Denne side bruger cookies. Ved at fortsætte accepterer du brugen af cookies.