Efterskrift

Her på flyet, på vej hjem fra en formidabel turné, kommer her en lille perspektivering.

Turen til Kina er ikke den fjerneste destination, som drengekoret har besøgt, men uden tvivl det sted, som kulturelt ligger fjernest fra vores egen. De 16 dage i Riget i midten har budt på et vel af overraskelser. I den blide ende har vi mad- og drikkevanerne. Vi skulle vænne os til at drikke varmt vand til maden, spise alting med pinde, udskyde kaffebehovet, og overholde det, man altid prædiker: Du kan ikke vide om du kan lide det, før du har smagt det. Det er ikke så let, når det man er ved at fortære tydeligvis er en fod, som har tilhørt en høne.

I den anden ende af kulturforskelsskalaen finder vi spørgsmålet om, hvad en aftale egentlig er for en størrelse. Selv om vi mere end ti måneder i forvejen havde sendt et færdigt koncertprogram og censuren havde godkendt det, så endte vi alligevel med få timer inden koncerten, at måtte ændre i programmet pga. uventet kontrolbesøg.

I midten af skalaen finder vi alle de sære optrin, som man har kunnet læse om dag for dag i dagbogen, og som i situationen kan være nok så irriterende, men som man bagefter alligevel kan smile ad. En turné i Kina kræver stor tålmodighed og omstillingsparathed, og det må man sige, at alle i RDD har udvist undervejs.

Vi har også på turen indset, hvor stor efterspørgslen er på kultur i Kina. Flere kinesere får flere penge, og de ønsker også at nyde det gode, det er, at høre levende musik opført af levende mennesker. Især børnene er i fokus på kulturområdet, og vi har haft mange tilskuere i enorme koncertsale til vores koncerter, som ville se og høre det, som de talentfulde, danske (, vestlige) drenge kan byde på. I den sammenhæng handler det ikke udelukkende om vores skønne kormusik, men også om den måde vi agerer på og forholder os til hinanden og vores omverden. Der synes jeg, at vores kor af gode, unge drenge og herrer har meget at tilbyde Kina.

Undervejs på turen har der været en utrolig god stemning hele vejen, og vi har – ud over den sædvanlige hjemve i starten – været forskånet for større helbredsproblemer. Den gode og trygge atmosfære er resultatet af et gruppesystem, hvor herrerne fungerer som ledere og forbilleder for drengene, og hvor drengene – for det meste – også selv tager ansvar for, at holde sig selv på toppen uden deres forældre. Uden det selvstændige og fælles ansvar kan vi ikke gøre det vi er på tur for, nemlig at levere en musikalsk præstation på højeste niveau når det er krævet, og have det sjovt og rart, når vi har fri.

Hermed afslutningen på dagbogen – indtil vi skrives ved igen.

Skrevet af: LOL, kig i den!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait

Denne side bruger cookies. Ved at fortsætte accepterer du brugen af cookies.