Søndag d. 31. juli 2022

Så oprandt dagen for vores egen grand departe langt om længe. Det udspillede sig efter alle kunstens regler med trafikkaos, tasketetris og en kneben tåre eller to. Vi indledte turen med det første gruppetjek, og konstaterede at vi ganske rigtigt var fuldtallige.

Efter en time på vejene smed vores første buschauffør håndklædet i ringen på en rasteplads nær Tappernøje, og en sand langturspilot satte sig i stedet bag styretøjet.
Herefter drønede vi med højt humør mod Gedser, og de første lommepenge blev uddelt mens vi ventede på at færgen kom i havn.

Selve sejladsen gik flydende, for ikke at sige flyvende, og undervejs blev energidepoterne opfyldt af fritter og alverdens toldfri slikvarianter og før vi havde set os om stod vi på centraleuropæisk kerneland.

Sydpå fortsatte autobahn-odyseen over Berlin og Dresden indtil vi endelig krydsede den Tysk-Tjekkiske grænse til lyden af store bifald fra øverste etage af bussen. Omkring kl 21 kunne vi langt om længe forlade den efterhånden knapt så vellugtende bus og i stedet trække den første mundfuld Prag-luft ind i vores rejsetrætte kroppe. Med stor effektivitet fik vi travet ned til vandrehjemmet som skal blive vores base de kommende fire nætter, og efter at have smidt bagagen indfandt vi os til aftensmad nogle hundrede meter længere nede i byen.

Det var interessant. Mørke paneler og rustikke træmøbler, oplyst af stearinlys, satte rammen for en middelalderkælder, hvor alle mand fik en tallerken glimrende gullasch. Der var fuld indlevelse fra personalets side med kostumer og performance i stor stil.

Nu er drenge, herrer og kormødre lagt i seng og kun dagens rapportere sidder endnu oppe. Vi glæder os til nogle fænomenale dage i Europas hjerte. Nu godnat herfra.

Dagens rapportere og anagrammer:

Af sødragen Thomsen
Helsehejrens, Rickis, tinrand
Mangojohn and Abdul

Dagens citater:

En herre på vej ned ad Autobahn:
“Hvordan kan der ligge SÅ mange McDonalds i det her område???”
Det omtalte område var Berlin.

Sopran henvender sig til den samlede herregruppe i enden af bussen efter 20 minutters kørsel:
S: “Hvem har min telefon?”
H: “Har du givet den til nogen?”
S: “Nej”
Hvorefter sopranen straks vender om og fortsætter tilbage på sin plads, som om intet var hændt.


Ventetiden på færgen i Gedser fordrives med masser af snak!


Farvel Danmark! Vi ses om en uges tid!


Tjekkiet set fra en bus…


Udsigten fra vandrehjemmet