Dag 3

Tirsdag 2. august 2022

 

Dagen efter den første koncert er altid en speciel dag, der skal mentalt og fysisk tankes op så koret kan give den gas igen. I dag var der dog lagt op til noget af en fysisk aktivitet, en hel dag sluppet fri, som de dyr vi er i Prags Zoologiske have.

 

Dagen startede som de foregående med to ting synonymt med korture, morgenmad og madpakkesmøring. Pandekagemaskinen var fikset igen, så der var højt humør til morgenmaden på trods af en ny beslutning om pandekagenormering på 2 stk. pr. Sopran. Da morgenmaden var fortæret og madpakkerne smurt gik turen til bussen. Bussen kørte os via et par omveje (!) til en Zoologisk have der bestemt kan give de danske kamp til stregen. Mængden var én ting men forskelligheden af dyr og hvor godt parken var holdt gav den de sidste point til et stort stort 5 tal.

 

Turen rundt i haven foregik i enten de helt normale grupper eller i opsplittede grupper, hvor nogen straks gik til girafferne, andre forvildede sig ind til de sjældne papegøjer imens et helt tredje hold gik til pingvinerne. For dem der ikke har været i Prags Zoologiske have så kan der informeres om at hele molevitten er bygget op af en bjergside. Det er virkelig smart for bjergederne (der havde en perfekt indhegning) men knap så taktisk til små sopran ben der i høj sol og 26 grader skal trave parken rundt. Det har Prags Zoologiske have heldigvis tænkt på (specifikt med sopran ben i menté). De har nemlig bygget en stolelift (som man kender dem fra skisportsteder) midt i parken. Én tur kostede 25 koruna (under 10 danske kroner), som mange af drengene gerne betalte for at slippe for gåturen opaf, nogle betalte sågar for turen ned igen.

 

Desværre var mange af dyrene ikke særlig interesserede i at der kom fornemt besøg helt fra Danmark. De lå hellere end gerne bagved, i skyggen af et træ, i træer eller bare dovent på en klatrestativsplatform. Det var lidt ærgeligt, men det var fuldt forståeligt med det vejr vi havde i dag.

 

Mange is, sodavand og en masse souvenirs blev købt, til stor glæde for mange sopraner og herrer, før bussen efter 5 timer i Zoo vendte retur mod vores hostel. Favel til wombatter. Tasmanske djævle, gorillaer, røde pandaer, komodovaraner, elge, elefanter, giraffer, pingviner, løver, kæmpe skildpadder, isbjørne, kænguruer og alle de andre dyr som vi nåede at se. Men… Dog ikke uden et vigtigt stop på vejen.

 

Støvet ligger sig omkring den brogede flok af drenge, herrer og kormødre, de har fundet vej til et af de helligste steder for netop sådan en flok. En stor bygning spejder over skyerne og afslører at flokken er på vej til TESCO! Ingen i bussen kan rigtig fatte det, og da der over højtalerne lyder “Det er for at købe snacks” imploderer hele skaren i højlydte jubelråb. Én time har de, før den ædle busganger igen drager derfra, og den blev brugt til fulde. Under bevågenhed! blev der lagt sodavand, slik og chips i kurvene til de næste par dage, alle gik glade og tilfredse derfra.

 

Alle var trætte da vi nåede hostelet, og meget få havde brugt busturen som lejlighed til en tiltrængt lur. Aftenen var dog ikke helt slut endnu og grupperne gik hver for sig ud i byen for at finde aftensmad. Mange havde taget i mod tips fra andre grupper, og besøgte restauranter der allerede var godkendt, både ift. Budget og velsmagenhed! Nu ligger alle sopraner i deres seng og mange af herrerne har også ramt puden efter en lang dag. De sidste vågne herrer nyder et spil varulv og en kop urtete, før det også er deres tur til at finde køjen, og genoplade batterierne før der i morgen venter endnu en dag, og endnu en koncert!

 

Dagens rapporter og anagram:
Aars Krebs Pekannød
Cajus Halonen

 

Dagens citater:
Herre til dreng på vej op med kabelbane i Prag Zoo:
H: “Har du det godt?”
S: “Nej”
H: “Det har jeg det heller ikke”
Dreng bagved: “Jeg har det fantastisk”

 

Citat fra dreng der lige var blevet spurgt om hvilket dyr der var hans favorit af dem han havde set i dag svarede “Christoffer”

 

S: “Hvem villle vinde: En løve eller en giraf? En giraf, fordi den kan sparke en løve 3 kilometer væk.”

 

Citat fra dreng der spiser basilikum: “Det smager bare af normale blade”

 

Citat fra dreng der lige var blevet spurgt om hvilket dyr der var hans favorit af dem han havde set i zoo. Drengen svarede: “Christoffer”.

 

Der er opstået en umådelig kærlighed til Rasmus Seebach i soprangruppen, det udviklede sig i dag til at en herre hørte “Øde Ø” fra to toilet båse i Prags Zologiske have.


Pandekager er en meget populær spise… åbenbart. Eller også er det bare at der er en maskine som kan lave dem, som gør den interessant.

 


Behøver vi sige noget om hvordan dyrene tog det fine besøg fra Danmark?

 


Den omtalte svævebane

 


Nogle fandt en legeplads

 


Ser ud til at drengene nyder turen i zoo

 


Vi venter på bussen

 


Der er masser af mulighed for at få trænet sine bjergben her i Prag

 


Aftensmad i grupper igen i dag! Stor succes!

Denne side bruger cookies. Ved at fortsætte accepterer du brugen af cookies.