Dag 4

Onsdag 3. august 2022

 

Efter tre dages tæt pakket program der i sandhed har skilt mændene fra musene, stod morgenen og formiddag på en tiltrængt pause og lidt afslapning. Enkelte valgte om morgenen at drage på udflugt i det skoldhamrende hede og bebjergede landskab. Destinationen hed for de gæve eventyrlystne “Prags Slot og tilhørende Vitus katedralen. Det imponerende syn der mødte drenge og herrer i det gamle fæstningsværk med smukt gotisk stenværk og glasmosaikker var ikke til at ignorere. Fra borgværket kunne man også få et smukt udsyn ud over Prags smukke bylandskab. Det vakte stor begejstring hos de tapre bjergryttere.

 

Et parralelløb udspillede sig samtidig på hostellet, her var der dømt hviledag med kortspil, leg, røverhistorier og generel afslapning inden dagens koncert i Strahov Klosterkirke. Det var en sen koncert der først startede klokken 19:00, så der var god tid til en rundtur på det tilhørende kloster, der stadig er i brug I dag. Undervejs blev vi vist udpluk af vidensdeling anno 1100- til 1800-tallet. Klosterets enorme bibliotek med over 350.000 bøger arrangeret flot på hylder, slog benene væk under nærmest samtlige drenge, og med en engageret guide i form af en af de munke som bor på stedet, var vi under kyndig vejledning.

 

Koncerten oprandt efter planen og sikke et brag! Det var et ualmindeligt veloplagt kor der på trods af en lang dag, var blevet syngeklar og leverede en magtdemonstration af en koncert til stor ros og bifald fra både tilskuere, munke og dirigent. Enkelte tilskuere måtte endda tørre en enkelt eller to tåre væk, da vi sang danske aftensange. Efterfølgende stod den på vandring tilbage til hostellet og sengetid for sopranerne som blev overleveret til de proffesionelle fra Gruppe Ø. Aftenen stod nemlig traditionen tro på herremiddag for korets mandskor. Her blev der udvekslet røverhistorier spist godt og måske drukket en enkelt øl. Et tiltrængt break for de hårdtarbejdende gruppeledere.

 

Dagens rapporter og anagrammer:

Risalamande Singleplader
Gert Ada Kohl Aggerholm

 


Drengene elsker deres væresler (men undgå at læg mærke til rodet)

 


Formiddagen bliver også brugt på kortspil og hygge

 


En gruppe foran Prag Slot

 


Vitus katedralen i Prag med en flok glade korsangere foran

 


Gruppe E inde i Vitus katedralen

 



Mikkel nyder en is. Vi ved ikke noget om hvordan den smagte…

 


Frokosten blev indtaget i egen gruppe

 


Forprøve i Strakov Klosterkirke

 


Strahov Kloster og Klosterkirke

 


Vores meget kyndige guide-munk som hellere end gerne ville fortælle en hel masse!

 


Det ene af 2 meget smukke biblioteker på klosteret

 


Det andet bibliotek

 


Vi venter på vores før-koncert aftensmad

 


De obligatoriske 30 minutters hvile inden koncerten

 


Det ser da ret pænt ud, ik?

Denne side bruger cookies. Ved at fortsætte accepterer du brugen af cookies.